URBANblog

10.12.10

Bevægelser

Kategoriseret under New York by bloksblog

Skyskrabere i New York

Sky scrapers New York

Det er hermed den sidste uge i New York. Jeg lander i København næste uge og siger tak til en god tid som praktikant for en virksomhed, der laver bevægelser. Og selvom det ikke har været balletbevægelser eller anden form for bevægelse af kroppen, så har det været ganske underholdende. Virksomheden Purpose og dens ansatte har været inspirerende at lære fra og samtidig intimiderende at arbejde sammen med. De er meget dygtige mennesker, og har alle sammen skabt en eller anden form for politisk kampagne, som teenager, der har gjort verden til et bedre sted at leve. De har allesammen laaaange uddannelser, men er overraskende nok alle i slut 20’erne. Og så spiller de alle sammen et instrument eller fire og kan jonglere. Samtidig.

Purpose-ansatte på retræte

Purpose.com employees brooklyn


Nogen af de bevægelser de har lavet hos Purpose  http://www.purpose.com/), inkludere Global Zero  http://www.globalzero.org/), som arbejder for at ratificere lovgivninger om at udrydde atomvåben i hele verden. De har også skabt USA’s største politiske lobbyforening med næste 7 millioner medlemmer kaldet Move On (http://moveon.org/).

En af mine ynglings bevægelser er Hello Electric, som arbejder for at gøre elektriske biler en norm i USA. Projektlederen bag var meget imponeret over Danmarks arbejde for bæredygtighed, og at vi kan købe en elektrisk bil uden afgifter så man spare 180% af kostprisen. En god lokkedue, men jeg må indrømme at jeg ikke kender nogen ejere af en elektrisk bil endnu. Jeg har engang mødt en på Langeland, som kørte en Ellert, men jeg ved ikke om den tæller.

De to bevægelser jeg har været involveret i er begge nyopstartede og inkubations projekter. All Out  http://allout.org/da/index) er en bøsser og lesbiske rettighedsbevægelse, der sigter at forene bøsser, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og heteroseksuelle for ligestilling. Om du synes dette er vigtigt eller ej, så anbefaler jeg at du ser videoen på hjemmesiden, som er ganske bevægende. Jeg har været så heldig at være involveret i at lave forarbejdet til hvordan vi måler denne uretfærdighed kulturelt og politisk.


Det andet og mere tids konsumerende projekt har været at arbejde med forbruger aktivisme. Vi har kigget på, hvordan forbrugernes kræfter kan bruges til godhed frem for blot at støtte det mest konventionelle. Blandt de mere spændende ting vi fandt i vores forskning, var foreningen Carrot Mob  http://carrotmob.org/), som samler en stor flok mennesker og fortæller butikker, at de vil handler der, hvis butikken bliver mere grøn. I USA har de også en kirke, der går under navnet ”The Church After Life of Shopping” med præsten ”Billy” som frontfigur (http://www.revbilly.com/). Og Freecycle (http://www.freecycle.org/), som giver dig muligheden for at give ting væk, som du ikke bruger mere, til folk som har brug for det, gratis.

Alternativ til hvordan man tiltrækker kunder til at være mere “grønne”.

1st avenue bakery


Sidder du og spørg dig selv ”hvad er en bevægelse”, så beklager jeg mangel på forklaring, men jeg er heller ikke helt sikker selv. Det handler primært om, at få folk interesseret i en politisk, socialt eller miljømæssigt problematik og derefter få befolkningen engageret til at tage handling. Noget som mange forsøger, men ikke altid lykkes med. Her lader det dog til, at Purpose har knækket koden.

Vi ses i Danmark.

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.